Old School – New School

Identitet, seksualitet og trivsel i skolenOld School - New School

HiLS DiN MOR præsenterer den nyskrevne ungdomsforestilling Old School – New School af Simone Isabel Nørgaard. Aldersgruppe 12-18 år (7.-10. klasse). En forestilling der lægger op til en god snak om generationerenes syn på homosek- sualitet. Hvorfor er nogle åbne omkring deres seksualitet og hvorfor er der nogen, der måske aldrig springer ud?

Handling
Nikolas er lige flyttet på landet og er startet i 9. klasse. Han er bøsse og har intet problem med sin seksualitet. Til gengæld har han masser problemer derhjemme og har lukket sig inde i sin egen verden af computerspil. Klasselæreren Jan sætter sig for at hjælpe ham. Men det skulle han måske aldrig have gjort, for Jan har en hemmelighed…

En generationsthriller om fortielser og frygten for at stå ved sig selv, men også en rørende historie om et lærerigt venskab mellem lærer og elev. Med efterfølgende dialog om forestillingens tematikker.


ANMELDELSER
Ungeanmelder fra Horsens Teaterfestival anmelder Old School – New School

Plusdage anmeldelse af Old School – New School


HISTORIE

Old School – New School havde urpremiere d. 28. marts 2015 og spillede på Oehlenschlægersgade Skole i påskeferien, hvorefter den tog på turné rundt omkring i Danmark og spillede 25 forestillinger for at ende på Aprilfestival 2015. Efterfølgende blev forestillingen inviteret til Horsens Teaterfestival, hvor den spillede i efteråret 2015.

Turneperiode:  Efterår 2015.


MEDVIRKENDE
Andreas Berg Nielsen
René Benjamin Hansen

INSTRUKTØR
Mikkel Flyvholm

DRAMATIKER
Simone Isabel Nørgaard

SCENOGRAFI
Sir Grand Lear


STØTTET AF

Old School - New School - tilskudsgivere